2. Klasse har arbejdet med Novel Engineering i dansk og har brugt filmen "Vitello bygger en monsterfælde" -Dette er en beskrivelse af hvordan matematikfaget kan blive en del af forløbet.
Titel:
Vitello bygger en monsterfælde
Resumé
Efter arbejdet med filmen (eller bogen) "Vitello bygger en monsterfælde" - se hvordan forløbet kan gennemføres her - så vi en oplagt mulighed for at introducere matematikfaget.
Eleverne har konstrueret, afprøvet og præsenteret deres fælder. Der har ikke været begrænsninger på hvilke materialer de måtte bruge og det er blevet til nogle flotte, fantasifulde fælder, som eleverne er stolte af.
Klassetrin: 2.-3. klasse
Tid/lektioner: 2-4 lektioner
Færdigheds/vidensmål:
Tal og algebra - Regnestrategier: Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal.
Matematikske kompetencer - Kommunikation: Eleven kan vise sin matematiske tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger.
Nu kommer vi til prisen - og dermed matematikken. Alle grupper skal udregne prisen for deres fælder.
Aktiviteter:
Vi giver dem priserne på de forskellige materialer de har anvendt og derefter skal tælle/måle hvor meget de har brugt og derefter addere alle materialepriserne.
Der er i alle grupper blevet brugt mange materialer. Det bliver derfor nogle lange udregninger. Undervejs blev der givet rabat på enkelte materialer. Det betød at eleverne også skulle forholde sig til substraktion.
Didaktiske overvejelser:
Eleverne skal måske hjælpes lidt på vej, hvis de har brugt virkelig mange materieler.