Literacy er en overordnet betegnelse ift. at kunne afkode, forstå og anvende tegn. Literacy forstås som læsning, skrivning og ”sprog” i forskellige modaliteter/udtryksformer, der tilegnes, udvikles og anvendes i forskellige sammenhænge både i og uden for skolen.
Literacy hører dermed til i alle skolens fag, hvor der skal være en opmærksomhed på forståelse af undervisningens indhold.
Den afkodning som danner grobund for en større forståelse i mange sammenhæng, er en nødvendig kompetence i den moderne verden, vi er en del af. Pga. den digitale udvikling udvikler ”teksterne” vi er omgivet af sig konstant (det vi ser, hører, læser, lytter), og det stiller (nye) krav til, hvordan vi skaber forståelse på flere måder.
For at sikre en forståelse af de anvendte tekster i undervisningen, skal didaktikken omkring tekstarbejdet overvejes nøje. Modsat at udlevere teksten til eleverne og "overlade" læsningen til dem selv, har vi i dette projekt arbejdet med elevernes afkodning i tre faser: Før, under og efter læsning/afkodnning af en tekst. Vi har vægtet faserne før og under læsning (Brudholm & Sørensen, 2016) modsat en mere "traditionel" literacyundervisning, som oftest bearbejder teksten efter endt læsning:
Multimodalitet som bindeled i projektet
I dette projekt har multimodale udtryksformer og tekster været et bindeled. Dette skyldes, at vi har fokuseret på at elever både kan afkode multimodale tekster, men også kan bruge multimodale udtryksformer i deres egne designproduktioner. Men hvad er en multimodal tekst, og hvorfor har vi fokus på netop disse udtryksformer og teksttyper i projektet omkring Novel Engineering i dansk skolekontekst?
Sammensatte tekster
Skærer vi helt ind til benet, kan multimodale tekster forklares som sammensatte tekster. En modalitet er lig en repræsentationsform eller “tekstdel” udtrykt som et billede eller skrift, lyd, musik, gestik, modeller/diagrammer osv., og ofte indgår flere modaliteter i samme tekst. Deraf kommer begrebet multi, som betyder "mange" eller "flere".
Arbejder vi f.eks. med reklame eller en hjemmeside vil den bestå af både lyd, billede og tekst på samme tid, og derfor er det en multimodal tekst. Multimodale tekster skaber således mening på andre måder end f.eks. skriftsproget, og kan være fiktive såvel som faktiske tekster samt blandingsformer/hybride genrer.
Ofte er de forskelle dele (modaliteter) af teksten valgt med omhu af afsenderen. Hver modalitet har sine fordele og begrænsninger, og det giver mulighed for at skabe og styrke forskellige udtryksformer og betydninger ved bevidst brug af modaliteters samspil i en tekst. For eksempel kan lyden have en særlig effekt og betydning for teksten, det samme gælder f.eks. valg af billeder og deres beskæring. Alle de forskellige dele spiller sammen og udtrykker en kombineret tekst med et samlet budskab. Forståelsen af en multimodal tekst kræver, at eleverne kan lokalisere tekstens forskellige dele, for at kunne gå i dybden. Denne afkodning kan der med fordel arbejdes med i et fællesskab mht. før, under og efter-faserne. Ved at stoppe op i teksterne, bearbejde de forskellige modaliteter og italesætte virkelmidler kan eleverne få værktøjer til en mere udvidet forståelse. Denne (kontekst)forståelse kan bruges i den videre læsning eller ift. at begynde at designe modtagererettede løsninger til karaktererne.
Teknologisk literacy
I takt med at samfundet udvikler digitale teknologiske værktøjer og kommunikationsmedier, bør undervisningsindholdet i skolen fokusere på, hvad teknologier er, kan og gør. Teknologier er ikke det de gør. Teknolgier er designet til at kunne mange ting, og afhængigt af hvordan de bruges, skaber de forskellige muligheder for fx at udtrykke sig eller hjælpe med problemløsning.
”Teknologisk literacy er evnen til at bruge, styre, tilgå og forstå teknologi. En teknologisk oplyst person forstår på stadigt mere sofistikerede måder, der ændrer sig over tid, hvad teknologi er, hvordan den skabes, og hvordan den ændrer samfundet, og selv ændres af samfundet” (Fibiger & Sørensen, s. 52)
Ved at bruge teknologier i arbejdet med Novel Engineering kan vi give eleverne en forståelse for, hvordan teknologierne virker, og samtidig vise hvilke handlemuligheder teknologierne stiller til rådighed. På den måde kan teknologier både være værktøjer i designprocessen, men en (udviklet) teknologi eller teknologisk baseret løsning kan også være svaret på en designudfordring. Ved at bruge teknologier i undervisningen får eleverne en bevidsthed om, at tænke med og om teknologier via de forskellige processer. Med andre ord: Man skal ikke bare kende og forstå teknologiers funktionalitet, men også forstå, hvordan de interagerer med os brugere, og hvordan teknologier er indlejret i og forandrer samfundet, og den måde vi agerer på - som har tilbagevirkende kraft på udformningen af redesignede eller nye teknologier.
For mere viden om elevers multimodale tekstkompetence og arbejdet med (digitale) multimodale tekster i undervisningen eller teknologisk literacy kan I finde mere viden her:
Hjemmesider:
Link til forklaring om multimodale tekster i skolen: https://www.youtube.com/watch?v=fD2eaNZ9uf8
Link til grundlæggende artikel om ”Multiliteracies” og korte videoer fra Nationalt Videnscenter for Læsning: https://videnomlaesning.dk/literacydk/multiliteracies-nye-literacies-ny-laering/
Læremiddel.dk: Tema om multimodalitet: https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/til-praktikere/multimodalitet/
Hejsel, T. (2018). Multimodalitet på skemaet. Kort temaartikel på lærermiddel.dk. incl. didaktisk spørgeramme. Link: https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/til-praktikere/multimodalitet/multimodalitet-paa-skemaet/
Litteratur:
Brudholm, M. & Sørensen, P. (2016). Læseforståelsens fantastiske fire. Akademisk Forlag.
Fibiger, J. & Sørensen, U.L. (2022). Teknologisk literacy. Dafolo.
Fougt, S.S. & Løvland, A. (2019). Multimodalitet i skolen. Analyse og produktion i et socialsemiotisk, scenariedidaktisk perspektiv. 4.-10. klasse. Dafolo.
Maagerø, E. & Tønnesen, E.S. (2017). Multimodal tekstkompetence. Literacy og læring. Klim, Århus.